You cannot register anymore for this webinar


Om webinaret


Kommende taksationer på minkfarme - Hvad sker der, og hvad skal du gøre?

Der verserer fortsat stor usikkerhed om, hvilke kompensations- og erstatningsordninger minkbranchen kan forvente.

Sikkert er dog, at forberedelse over for myndighedernes udspil er yderst vigtigt. HjulmandKaptain inviterer derfor til webinar for alle minkavlere den 23. november 2020 kl. 17.00 - 18.00.


På webinaret bliver alle relevante forhold i forbindelse med de kommende taksationsforretninger, den politiske status og det nuværende lovforslag gennemgået, og du får klarhed over, hvad du som minkavler skal være opmærksom på.

Hos HjulmandKaptain har vi i mange sager for landbruget stor og god erfaring med at opnå det rette resultat, så længe den berørte gruppe står sammen og trækker i samme retning. Denne strategi vil vi også følge i denne sag.

Pga. sagens hastende karakter og effekten af sammenhold overfor myndighederne, så skal det hurtigst muligt efter webinarets gennemførelse afklares, om forhandlingsmandatet i taksationssagerne ønskes overgivet til HjulmandKaptain.

På webinaret vil ejerpartner, processpecialist, advokat Birgitte Pedersen og ejerpartner, fagchef for HjulmandKaptain Landbrug og Ekspropriation, advokat Søren Nørgaard Sørensen gennemgå bl.a. følgende hovedtemaer:

Program for webinaret
  • Sagens nuværende politiske status, herunder spørgsmålet om lovhjemmel.
  • Kategorier af minkavlere – de ”to ordninger” og hvilke muligheder de giver.
  • Hvad skal vi forvente af en kommende taksationsforretning – erfaring fra tidligere.
  • Hvorfor er det en god idé at stå sammen i hele branchen i kommende taksationsforretninger?
  • Hvad kan man få erstattet, og hvad betyder ”det individuelle tab”?
  • Hvordan arbejder HjulmandKaptain i processen overfor myndighederne?
  • Hvad med udgiften til egen rådgiver og godtgørelse for sagkyndig bistand?
Det er gratis at deltage i webinaret, og du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chat.
Webinaret afholdes af:
Birgitte Pedersen, Advokat (H), Ejerpartner
Søren Nørgaard Sørensen, Advokat (L), Ejerpartner

Varighed:
Cirka 60 minutter

Du kan se webinaret fra din computer, tablet eller telefon.