Du kan ikke længere tilmelde dig dette webinar


Om webinaret


Bliv opdateret på aktuelle offentligretlige emner

Beskæftiger du dig med udbud, mellemkommunal refusion, GDPR eller forvaltnings- og kommunalret generelt?

Så vær med, når vi hos HjulmandKaptain inviterer til webinar den 16. juni kl. 9.00 – 10.00. 


På webinaret sætter vi fokus på
  • Fremsættelse af nyt lovforslag: Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald v/Martin Holmgaard Thomsen, advokat med speciale i udbudsret
  • Mellemkommunal refusion v/Mikkel Buchwald Møller og Birgitte Pedersen, advokater med speciale i mellemkommunal refusion
  • Aktuelle offentligretlige nyheder og afgørelser v/Niels Vase, advokat og partner med speciale i offentligret og GDPR
Hvem er webinaret er relevant for?
Webinaret er for dig, der arbejder som chef, leder eller jurist i en offentlig forvaltning, hvor du har ansvar inden for udbud, mellemkommunal refusion, cybersikkerhed eller GDPR.​​​​​​​

Det får du ud af at deltage
Her kan du læse mere om de emner, som vores specialister sætter fokus på, og hvad du får ud af at deltage i webinaret.

Fremsættelse af nyt lovforslag: Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald
Der er fremsat et nyt lovforslag om affaldsforbrændingssektoren, som har betydning for kommunernes muligheder for at deltage i aktiviteter med affaldshåndtering og forbrænding. Lovforslaget forventes at blive vedtaget den 1. juni 2023. På webinaret giver Martin Holmgaard Thomsen en status på den nye organisering og belyser de udbudspligter, som lovgivningen lægger op til. 

Mellemkommunal refusion: Principiel sag mellem Grønland og Danmark
Kommuner har i dag øgede udgifter til mellemkommunal refusion, og alle kommuner bør derfor have stor fokus på den økonomiske forpligtelse, det er, når en kommune overtager handleforpligtelsen i relation til en borger. Reglerne om mellemkommunal refusion kan være kringlede, og de bliver ikke mindre kringlede, når der er tale om mellemkommunal refusion vedrørende en grønlandsk borger, som bliver visiteret til et botilbud i Danmark. En sådan sag er netop afgjort i Vestre Landsret, og den indeholder nogle helt principielle forhold, som der ikke tidligere er taget stilling til på området. Mikkel Buchwald Møller og Birgitte Pedersen, som førte sagen for den ene involverede danske kommune, vil gennemgå dommen, og hvilke konsekvenser den har for de kommuner, hvor grønlandske borgere tager ophold. 

Aktuelle offentligretlige nyheder og afgørelser 
Der kommer løbende nye afgørelser og nyheder, som har betydning for arbejdet i en offentlig forvaltning. Niels Vase vil under dette oplæg give dig et nærmere indblik i betydningen af følgende:
  • Cybersikkerhed og GDPR: NIS2
  • Afgørelser fra doms- og nævnspraksis
Skulle der inden webinarets afholdelse komme en ny afgørelse med særlig relevans, så kan det være, at vi erstatter eller supplerer programmet med den nye afgørelse.

Gå ikke glip af webinaret
Vil du gerne opdateres på aktuelle nyheder inden for forvaltnings- og kommunalretten? Og samtidig høre nærmere om den nye organisering i affaldssektoren, mellemkommunal refusion og andre aktuelle emner?  Så tilmeld dig webinaret.

Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chat.

Vi ser frem til at byde velkommen.

Med venlig hilsen
HjulmandKaptain 
Webinaret afholdes af:
Birgitte Pedersen, Advokat (H), Ejerpartner
Niels Vase, Advokat (H), Partner
Martin Holmgaard Thomsen, Advokat (L)
​​​​​​​Mikkel Buchwald Møller, Advokat (L)

Varighed:
Cirka 60 minutter

Du kan se webinaret fra din computer, tablet eller telefon.