You cannot register anymore for this webinar


Om webinaret


Aktuel status på erstatningsmuligheder for minkavlere

De første bekendtgørelser, som kan danne grundlag for udbetaling af erstatning til minkavlere, er nu sendt i høring.

​​​​​​​Hos HjulmandKaptain inviterer vi derfor til webinar den 15. juni 2021 kl. 17.00, hvor du kan få overblik over, hvad bekendtgørelserne indeholder, og hvilken betydning det har for dig som minkavler.


Som bekendt er hjemlen til aflivning af mink tilvejebragt, ligesom der efterfølgende er vedtaget en række ændringer til loven den 27. april 2021.

Baggrunden for, at der skulle vedtages ændringer til loven, har været, at det herved blev muligt for Fødevareministeren at udstede bekendtgørelser, som kan danne grundlag for udbetaling af erstatning i henhold til den politiske aftale af 25. januar 2021.

De første bekendtgørelser er nu sendt i høring, og det er derfor nu muligt at skabe et mere fyldestgørende overblik over, hvordan processen og mulighederne bliver.

På webinaret vil du høre nærmere om indholdet af bekendtgørelserne, og du får overblik over, hvad det betyder for dig som minkavler, ligesom der gives en aktuel status på, hvilke udfordringer der fortsat verserer.

Program for webinaret
Programmet for webinaret vil indeholde følgende:
  • Hvad indeholder bekendtgørelserne?
  • Hvilke muligheder indeholder bekendtgørelserne?
  • Hvad er retsstillingen i forhold til, at auktionspriserne ser ud til at blive højere end det politisk fastsatte maksimum på 250,00 kr. pr. skind?
  • Hvad kan du gøre, hvis du ikke har haft fuld produktion i 2020?
Ejerpartner og fagchef for HjulmandKaptain Landbrug, advokat Søren Nørgaard Sørensen, advokat Mette Myrup og advokat Mikkel Buchwald Møller vil føre dig gennem programmet.

Det er gratis at deltage i webinaret, og du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chat.

Vi ser frem til at byde velkommen. 

Med venlig hilsen 
HjulmandKaptain
Webinaret afholdes af:
Søren Nørgaard Sørensen, Advokat (H), Ejerpartner
Mikkel Buchwald Møller, Advokat
Mette Myrup, Advokat

Varighed:
Cirka 60 minutter

Du kan se webinaret fra din computer, tablet eller telefon.